
Rengøring af tage
Hvorfor? - Hvordan? - Hvornår? - Hvor effektivt?
S88 er et proffessionelt firma, der udøver afrensning, rengøring og desinfektion af mure, tage, træværk, fliser m.v. Der anvendes specialudstyr, der sikrer optimalt resultat.
S88 anvender et miljøvenligt desinfektionsmiddel, der hverken skader eller misfarver materialer. Det er endvidere ufarligt for både mennesker og dyr og skader ikke planter.
Desinfektionsmidlet afrenser og rengør de tilsmudsede flader for belægninger, samt ”imprægnerer” fladerne således, at der opnås en betragtelig langtidsvirkning på 2-3 år, før nye belægninger kan opstå.
Rengjorte og desinficerede tage og mure undgår således de skadevirkninger, som forskellige belægninger som f.eks. mos, alger eller svampe kan forvolde.
Huse og bygninger med flotte renholdte tage medfører en højere salgsværdi ved bolig-/ejendomshandel.
Hvorfor? - Hvordan? - Hvornår? - Hvor effektivt?
Der er tale om en særdeles skånsom metode.. Med specialudstyr oversprøjtes hele taget, således at overfladen skummer af rengørings- og desinfektionsvæske. Alle uønskede belægninger på taget ”mættes” derved af produktet. Det er ikke nødvendigt at færdes på taget i forbindelse med arbejdet, idet hele tagfladen kan ”nås” med specialudstyret fra jorden og/eller fra medbragte stiger.
Der opstår således ingen færdselsskader, og taget renses endvidere ikke under højt tryk (traditionel tagrensning med højtryksrenser), hvilket er direkte skadeligt for tagoverfladen.
Vores bil kan holde ved indkørslen eller på gårdspladsen m.v. Ved hjælp af slanger (op til 150 m lange) kan vi nå rundt ved huse og bygninger uden at skulle færdes med bil. Der sker således ikke nogen færdselsskader i haven m.v.
Hvorfor? - Hvordan? - Hvornår? - Hvor effektivt?
Efter at der er indgået en rengøringsaftale, er det S88 der afgør, hvornår behandlingen gennemføres, idet der kræves tørvejr og forholdsvis stille vejr ved behandling.
De bedste resultater opnås i foråret, når temperaturen er over 5 grader og i en periode med fugtigt vejr. Efterårsmånederne kan ligeledes anvendes.
Hvorfor? - Hvordan? - Hvornår? - Hvornår?
Efter at taget er ”mættet” med produktet, starter virkningen med det samme. Efter ca. 2 uger ses en tydelig farveændring, hvor belægningerne skifter til gulbrune nuancer. De uønskende vækster er nu døde. Efterfølgende nedbør vil nu over tid ”vaske og skylle” taget rent. Efter 2-4 måneder er taget således rent igen og har desuden opnået en ”imprægnering”, der bevirker en langtidsvirkning på 2-3 år, før belægninger af f.eks. mos og alger kan få fodfæste.
I enkelte tilfælde kan meget stærke belægninger kræve 2 behandlinger (forår og efterår), før den fulde effekt opnås, og man ligeledes når den eftertragtede langtidsvirkning.